Knudevejen 19

8362 Hørning

Århus Kommune Ejendomsnummer: 254 121

Matr. 25C, Edslev by, Kolt sogn

Grundareal: 911

Beboere 2005: John Sülau Jørgensen, Kirsten Sülau Jørgensen

Tidligere ejere: Peter Rasmussen, Ane Nielsen

Christian (Murer) Jensen, Fritze (f. Salling) -1955

Ormslev-Kolt kommune

Huset var oprindeligt på matr. 25a, men grundens nummer er ændret til matr. 25c da landbrugsjorden er solgt fra.

Uddrag af Erik Aagaards optegnelserer, s.121:

Mtr. nr. 25a (Knudevejen 19, nu matr. 25c, 25a er marken mellem huset og den asfalterede kommunevej) er paa 31/8 tdr. land - 1916 med 1.328 kr. gæld og 1.500 kr. brandforsikring.

Den ejedes i 75 aar af Knudemureren Kristian Jensen (ugift) han blev næsten 100 aar. Han var meget lun, kunne med et par ord klare enhver situation. En herlig type for skuespillere som Poulsenerne eller Malbergerne at studere. Alene hans ydre vakte glæde, og gav godvils tanker.
De tre, (Knudemurerne og deres far) var meget ivrige jægere, fra jagten gik ind og til jul var de tit ude med "Bøssen" som Kristian sagde,

Dens jord ejes nu af Hans Andersen uden bygninger. den laa ved den gamle Knudevej, nord for jordemoderejendommen.

(Kristian Murer var gift med Fritze Salling, to børn Marie og Henry. senere tilføjelse, muligvis af Peder Jensen)

Peter Rasmussen og Ane Nielsen ejede ejendommen før Christian Murer overtog den, hun var hans faster.

Jeg er ikke sikker på at oplysningen om at Hans Andersen har ejet jorden er korrekt.

Huset var efter Christians død ejet af kommunen som brugte det som husvildebolig.

Der boede flere familier der, i kortere tid, jeg husker en familie Pedersen og Søren Vissing med kone og to døtre.

Fra slutningen af 1950erne til ca. 1975 boede Anker og Agnes Eriksen der med børnene Hanne, Børge, Kirsten, Else og Hans.

Kommunen solgte huset til Hans og Birthe, derefter boede ???? der, og i 2005 overtog John og Kirsten Sülau Jørgensen huset.

Uddrag af: Erindringer fra min barndom, Inger Agnes Jensen, boede Knudevejen 27 fra 1916 til 1972

Næste nabo (Knudevejen 19, matr. 15b, på det tidspunkt var det mat.15a) er Kristian Jensen, kendt som Kristian Murer, han var murersvend og boede i et lille bindingsværkshus, alene i min barndom. Han havde arvet den lille ejendom efter sin faster, den var på ca. 3 tdr. land.
Han var som 35 årig blevet gift med Fritze Salling, en ung pige på 17-18 år fra en god familie i Århus, hun var sendt på landet for sit helbreds skyld og traf så Kristian der var næsten dobbelt så gammel.
De fik 4-5 børn hvoraf kun to overlevede deres første år, og den unge kone døde selv 25 år gammel af tuberkulose, men det var længe før jeg blev født, i 1905, så jeg kender kun til det gennem andre.
De gamle sagde at Kristian havde lovet hende aldrig at gifte sig igen, om det er rigtigt ved jeg ikke, men han forblev ugift resten af sit liv. Så gik han alene med to børn på 5 og 7 år, han skulle jo på arbejde og så gik de to små alene. Dem har jeg kendt rigtig godt, men kun som voksne, Marie og Henry hed de, og Marie har tit fortalt om sin barndom, hvor svært det var at være alene hele dagen, og selv sørge for mad, for deres far fik normalt kosten hvor han arbejdede, jeg husker at hun fortalte at hun engang havde fået lavet noget sovs som så underligt ud, de var bange for om det måske var giftigt, så de gav kalven det.

Kristian var en meget begavet mand med udpræget humoristisk sans, han kunne se det pudsige ved sine medmennesker og forstod at fortælle det på sin egen måde, vi der husker ham glemmer aldrig hans fiffige smil når han fortalte sine historier.
Hans udlægninger af Bibelen minder en del om "Gammel Johannes, hans bibelhistorie"
Kristian var en meget god ven af vores familie og deltog altid i familiefester. I hele min barndom, og senere da jeg blev kone på derude kom han så godt som hver aften ved 6-7 tiden og gik hjem kl. 9. han sad altid med hatten på inde, kun når han blev budt på kaffe tog han den af og satte den på gulvet, hjemme hos sig selv tog han kun hatten af om natten.
Han levede mest af kaffe og mellemmadder, fik kun varm mad når vi bød ham eller når Marie kom hjem.
Hun boede i Viby, var gift med Otto Andersen der arbejdede på FDBs fabrikker i mange år, Marie kom engang imellem og gjorde rent, for renlighed var ikke Kristians stærke side, han vaskede sig sjældent, højst ansigt og hænder, håret næsten aldrig, for "det er sgu ingen vandplante" sagde han. Om vinteren brugte han kun en spand vand om ugen, det var til kaffe, men når så Marie kom blev der ødslet med vandet efter hans mening, så måtte han tit gå med spanden.
Marie var noget af det sirligste man kan tænke sig, nydelig var hun med smukt svært hår, og altid med skinnende rent forklæde. Hendes datter Fritze blev min og Marys gode veninde, det varede til hendes tidlige død i 1976.

Kristian blev meget gammel, 91 år, men selv da han var højt oppe i firserne gik han på jagt sammen med Henry og dennes søn, da kunne vi om søndagen se tre generationer gå over marken med hver sin bøsse.
Han nåede at se endnu en generation af vor familie, begge vore børn kan huske ham. Særlig var han Aksels gode ven, fra han var to år gik han over med avisen og blev der i flere timer, de snakkede og drak kaffe, da Aksel blev lidt større lærte Kristian ham klokken og bogstaverne, det kunne han meget tidligt og Kristian var umådelig stolt af ham, Aksel var et unikum i hans øjne, mere end hans egne oldebørn. For eksempel gav han Aksel julegave, Fritzes børn fik ingenting, "de har sgu skidt nok" sagde han.
Også da Arnold og jeg overtog ejendommen kom han så godt som hver aften for at snakke og høre radio, under den tyske besættelse sad han med øret helt ind mod radioen for at høre nyhederne fra England.
I sin høje alderdom blev han ved med selv at save og kløve sit brænde, han var langt oppe i firserne da han ville fælde et træ, han huggede for ved roden og klatrede så op i træet og bandt et reb i, og da han trak let i rebet faldt det, da blev Marie alligevel vred på ham.

Han blev syg da han var over 90, han havde et stykke tid talt om at han til tider døjede med at synke, til andre tider kunne han "sluge en kamel" sagde han. Han var altid hos Marie og Otto i Viby til jul, efter jul 1954 kom han hjem og var syg, han skrantede så en tid og blev til sidst sengeliggende, han spiste næsten ingenting, og da han så fik den store sorg at Marie døde ganske pludselig kom han ikke op mere, han døde i marts 1955.

Peder Jensen, Veje og steder på Edslev Knude:

I 25a boede Christian Murer (Niels Murers yngre bror). Han er født i december måned 1863, og han spøgte med at han lige kunne huske krigen i 1864. Hans mor døde, da han var lille, og hans faster Ane Nielsen tog ham til sig. Hun havde sammen med sin mand, købt ejendommen på Knuden i 1875, Peter Rasmussen døde i 1878, og da Ane døde i 1895, arvede Christian hus og jord. Kristian var en meget velbegavet mand med en uovertruffet humoristisk sans. Han kunne se det pudsige ved sine medmennesker og afsløre det på sin egen finurlige måde. Det er umuligt at gengive hans måde at fortælle på; det skal både ses og høres for at få fuldt udbytte, og det er jo nu ikke længere muligt. En af beretningerne fra Det Gamle Testamente, den om Jerikos mure, havde han en forklaring på. Han mente at Israelitterne havde opfundet krujet (krudtet). Moses havde eksperimenteret med det på bjergtoppe, hvorfra der stod ild og røg op, og han var sort i ansigtet, da han kom ned. Ved angrebet på Jeriko blev det ny sprængstof så afprøvet i praksis.

Christian blev gift med Fritze Salling i 1897. Hun var da 17 år og var blevet sendt på landet for at komme sig efter tuberkulose. Hun skulle bo hos jordemoderen. De fik to børn, Marie (f.1897) og Henry (f.1899). Fritze døde i 1905, og Christian klarede børn og arbejde uden hjælp af nogen art.

Han var en ivrig jæger, og Henry arvede den interesse, så om efteråret var han på Knuden hver søndag. Far og søn travede rundt i området efter vildt, og det fortsatte de med til Christian var omkring 90 år. Christian døde på Knuden i marts måned 1955, 91 år gammel.

I 1872 blev der udskilt en parcel fra nr. 25, der så blev til 25a. Den nye lod, nr. 25b, lå lige øst for nr. 8 i Edslev, og ejeren af dette nr. Hans Hald, købte den. Det var vistnok en eng- og moselod. i 1876 blev parcellen lagt ind under 8a og slettet af martiklen.

Tilføjelse 2005 Aksel Borup Jensen

Jeg vil her indskyde nogle af mine erindringer om Christian, Jeg gik, som mor fortæller de hundrede meter over til ham næsten hver dag, vi drak kaffe og snakkede, kopperne blev ikke vasket hver gang, vi vendte dem med bunden opad på underkoppen, når de så ikke længere kunne løftes af var det tid til at vaske op.

Jeg husker at vi spiste franskbrød med kogt svinekød (han købte et stykke hos slagteren der kom kørende en gang om ugen).

Morbror Peder (Peder Jensen, Ingers bror) har fortalt, at når han, som lille dreng, trængte til noget fornuftig snak, gik han over til den gamle nabo, Christian murer, det gentog jeg så 40 år senere så vi havde fælles barndomserindringer.

Christian Jensen, 1946, 86 år gammel

Billede fra ca. 1930, taget udenfor Christians hus
Otto, Christians svigersøn. Inger Jensen fra nr. 27. Henry og Natalies drenge, Erhard og Eigil. Christian Murer
Natalie (Talle, Chr.s svigerdatter), . Fritze (Otto og Maries datter) Marie (Christians datter) Mary Jensen fra nr. 27

Christian Murer og hans hustru Fritze og børnene Marie og Henry, billedet er fra ca. 1902, Marie er født 1897 og Henry 1899

Fritze Salling

Christian fortsatte med at gå på jagt til han var over 90.
Dette jagttegn er udstedt i sept, 1954, et halvt år før han døde.

2 Interviews ved Christians 90 års fødselsdag

Sandsynligvis fra Socialdemokraten

"I kan sende gaardejerne paa Alderdomshjemmene"
Hvad skulle jeg der, siger 90 aarig, der endnu gaar paa jagt, svinger murske og kalkekost og passer sit hus selv.

Torsdag den 17. december fylder en rask gammel mand, C h r. J e n s en, Edslev Knude, 90 aar. "Christian murer" kaldes han i daglig tale, og det er en god betegnelse for ham. Trods sine høje alder er han endnu rask og rørig. Han svinger sin murske og kalkekost og passer selv sit lille hjem ved Edslev Knude i nærheden af landsbyen Tatrup. Jeksen og Harlev.
"Christian murer" fortæller selv om sit liv, at han fødtes i Hasle ved Aarhus som søn af murermester Jensen. Hans moder døde, da han var tre aar gammel, hvor for han blev sat i pleje hos sin tante, Ane Nielsdatter, netop i det hjem, han nu selv er ejer af i Edslev Knude.
- Hos hende lærte jeg huslig gerning, udtaler Chr. Jensen. Det viste sig senere, at jeg skulle faa haardt brug for denne lærdom. Bagning, madlavning og rengøring lærte jeg af hende.
Jeg kom i lære et par aar hos min far og senere hos murermester P. Jensen, Stjær, ligesom jeg arbejdede i 7 aar som svend hos murermester. Johs. Jørgensen, Viby, der senere fik forretning i Skanderborg.
I 1897 blev jeg gift med en datter at blikkenslagermester Salling, Aarhus. Hun døde imidlertid allerede i 1905, hvorfor jeg selv maatte tage mig af opdragelsen af mine to børn. Her viste det sig, at det havde stor betydning, at min tante havde lært mig husgerningens kunst. Jeg havde overtaget huset her og passet det siden. Min datter blev gift med Otto Andersen, der nu arbejder paa FDBs fabriker i Viby,. og min søn er arbejdsformand Jens Henry Jensen der arbejder for et entreprenørfirma i Horsens.

Hvad skulle jeg paa alderdomshjem efter?
- Føler De ikke trang til at komme paa alderdomshjem?
- Hvad skulle jeg dér efter?

Her kan jeg gaa og komme, som jeg vil. Jeg kan gøre med mine sager, som det passer mig, og naar jeg er rask, hvad skulle jeg saa dér efter? Der kan I sende gaardejerne hen. Jeg har min aldersrente og tjener et par skilling ved at tage min kalkekost og murske, naar det passer mig. Jeg har da endnu kræfter til at være med i byggeriet af ensilagebeholder, muring af gavle, skorstene og mange andre ting.

Der er for mange jægere og for lidt vildt.
Da vi opdager, at Chr. Jens sine 90 aar til trods, er i besiddelse at jagtkort, spørger vi ham, om han gaar paa jagt endnu?
Ja, vel gør jeg det. Jeg kan da endnu nedlægge baade harer og fasaner, men der er for lidt vildt og alt for mange jægere nu til dags. Det er næsten haabløst at rende noget op. Mit syn er der ikke noget i vejen med, hvorfor skulle jeg san lægge min kæreste fritidsbeskæftigelse paa hylden. De tre tdr, land, jeg ejer her, har jeg passet indtil for faa aar siden, da jeg bortfor pagtede jorden, men jeg gør rent og ordner mit brændsel, som jeg har gjort det altid.

Stiller for redaktør Harald Jensen.
Kan De huske noget fra før aarhundredskiftet?

-Naturligvis, ganske vist kan jeg ikke huske krigen i 1864, men eftervirkningerne. Jeg husker, hvordan der overalt skulle spares. Arbejderne maatte nøjes med, meget smaa lønninger. Det var derfor, jeg fattede Interesse for socialdemokratiet. Efter min soldatertjeneste som infanterist i Aarhus arbejdede jeg som svend i Viby. Det hører til mine kæreste minder, naar vi samledes til vælgermøderne i ridehuset i Aarhus, hvor de konservative i mange aar havde valgt en konsul Mørk som deres folketingsmand. Da Harald Jensen første gang blev valgt i Skjoldelev kredsen var vi ellevilde af glæde, men den var endnu større, da dét lykkedes os at vælge ham i Aarhus. Jeg husker, at de konservative, dengang kaldet højre, talte om at de maatte bevare mandatet som i Mørks tid. En afbryder ved et af vælgerinøderne sagde da, at man saa maatte grave ham op paa kirkegaarden. Harald Jensen blev valgt, og jeg er stolt af at have været stiller for ham.
Selvfølgelig er jeg fortsat socialdemokrat. Det er fagforeningernes og socialdemokratiets fortjeneste, at lønnen nu er vokset fra en ubetydelighed. Jeg tjente som ung svend 3 kr. om dagen, det kan man jo ikke faa en murersvend for i timen i dag. Her pan egnen husker jeg ogsaa, hvordan gamle pastor Teilmann fra vaigmenigheden altid forsvarede Harald Jensen. Teilmann sagde i modsætning til mange andre præster, at socialdemokraterne er ikke ugudelige. De kæmper for det samme som det bedste i Kristi lære. Jeg har selv døbt og konfirmeret mange socialdemokrater, hvorfor skulle de san være ugudelige, sagde præsten.
- Og det er jo rigtigt, siger gamle Chr. Jensen med et lunt smil.

De gamle venner er borte, men nye er kommet til.
- Føler De ikke ensomhed her ude?

- Nej, jeg har mange gode venner. Mine naboers børn er flinke til at komme her. Selv om det er mærkeligt, at ens gamle venner efterhaanden er borte allesammen saa er det alligevel saadan, at nye er kommet til. Min datter kommer her da ogsaa jævnligt og hjælper mig en smule. Saa faar jeg ogsaa af og til et slag kort. Det er »es-makker. Det med Whist kan jeg ikke rigtig med , der er for mange kort at sidde og fumle med, men de skal da nu staa tidligt op, hvis de skal tage mig I kortspil.
Den aandsfriske »Christian murer smiler lunt, da vi ønsker, at han maa blive 100 aar.
-- Hvoirfor skulle jeg da ikke blive det. Jeg har da fortsat en frisk skraa, selv om den er blevet lidt dyrere med aarene, saa er det nok den, der holder liv i kludene, slutter den gamle murer.

- n t.

Sandsynligvis fra Aarhus Amtstidende

90-aarig haandterer endnu Murske og Gevær

Samtale med rask gammel Mand paa Edslev Knude

Chr. Jensen ved Naboens Radio. Han er nyklippet i Anledning af Fødselsdagen og indrømmer selv, at han er blevet klippet lidt tæt. Men hvad, saa holder det saa meget længere, siger han.
I Morgen er der Fest i et lille stråtækt Hus pan Edslev Knude, for da fylder Husets Beboer, Murer Chr. J e n s e n, 90 Aar. Og han fortjener nok at blive fejret, for han har gjort en god Dagsgerning i sin Tid. Endnu klarer han sig, sin høje Alder til Trods, alene i sit Hus, hvor han selv gør rent og laver Mad - som han har gjort det i mange, mange aaar, for Chr. Jensen blev tidligt Enkemand og rnaatte paa egen Haand passe Hus og Børn, samtidig med at han klarede sit Arbejde.
Vi har opsøgt Chr. Jensen i Anledning af 90-Aarsdagen og finder ham hos Naboens, Familien B o r u p Jensen, der er hans gode Venner og hvor han er en flittig Gæst. Her kommer han om Aftenen for at drøfte Dagens Begivenheder og lytte til Radioen. Selv ikke de mørke Vinteraftener afskrækker ham.
Chr. Jensen har boet paa Edslev Knude sin meste Tid. - Jeg er født i Hasle, fortæller han. Min Mor døde tidligt, og saa kom jeg som 4-aarig til en Tante, der først boede i Edslev og derefter flyttede til Edslev Knude.
- Saa slog De Rod her?
- Ja, jeg kom da lidt rundt i min Ungdom. Jeg arbejdede somme Tider i Aarhus, og jeg har været med til at bygge Slagteri i Skjern. Det gør Underværker at komme lidt ud at se sig om. Senere giftede jeg mig og slog mig ned her.
- De blev tidligt Enkemand?
Da Børnene var 7 og 9½, ja
Men jeg har altid klaret mig uden Husbestyrerinde. Jeg passede selv Huset og tog mig af Børnene samtidig med at jeg gik paa Arbejde,
- De kunde passe det meste selv?
Kommandere kunde hun!
Jo, jeg ku for Resten alting, smaaler Chr. Jensen. Det havde min Tante lært mig. Hun var lidt svagelig, men god til at kommandere! Jeg lærte tidligt baade at bage Brød, at kærne Smør og malke.
-De har været Murer?
Jeg murer skam lidt endnu, men kun paa Gaardene heromkring, siger den raske, gamle Mand, og Arnold Borup Jensen indskyder i Samtalen: Det er kun 5-6 Aar siden, han murede den store Gavl paa Gaarden her op fra Grunden.

Paa Harejagt i Kludesko
Den 90-aarige har, været en ivrig Jæger, saa ivrigt at da han for nogle Aar siden kikkede ud ad Vinduet og saa en Hare paa Marken, styrtede han ind i Stuen og greb sit Gevær, hvorpaa han for ud paa Marken i Kludesko for at nedlægge Morten. Det lykkedes.
- Har De nu lagt Geværet paa Hylden?
- Nej, jeg har været ude i dette Efteraar.
- Og skudt noget?
- Nej, - men det var fordi dér ikke var noget Vildt!
- Var der mere Vildt i Deres unge Dage?
- Meget mere. Men Geværerne er jo ogsaa, blevet jo længere jo bedre. Dengang hændte det tit, at Bøssen sagde Klik.

Gammel Napoleon-Soldat tjente 8 øre om Dagen.
Chr. J e n s e n har i det hele været godt tilfreds med de Udvikling, som bl. a. har gjort Geværerne bedre, og som ikke mindst i de sidste 50 Aar at han Levetid har taget en voldsom fart. Dengang et Pund Oksekød, oveni købet skært Oksekød, kostede 25 Øre Pundet, var alt lidt mere fredeligt. En 90-aarig rækker paa en Maade længere tilbage i Tiden end hans Alder alene antyder.
Chr. Jensen har kendt en Mand, der - ligesom H. C. Andersens Far - havde deltaget i Napoleonskrigene.
Det var min Nabo, siger Chr. Jensen, og hverken ham eller hans Kone havde gaaet i Skole saa de kunde hverken regne eller læse. Han gik paa Arbejde og fik 8 Øre om Dagen. Men det kunde man godt faa noget for dengang. Da Familien jo ikke kunde regne, klarede de Betalingsproblemer ved at lægge Mønterne i en Række paa Bordet og saa skubbede de saa og saa stor en Del til Side til Købmanden, saa stor en Del til andre Ting o. s. v. Og de vidste heldigvis, at Sølvpengene gav me re end de røde Mønter.

Kan lide Rigsdagstransmissionerne
Naar Chr. Jensen om Dagen har sørget for sit Hus og lavet sin Mad - Datteren, der bor i Viby, kommer tit og giver en Haand med - saa faar han Tiden til at gaa med lidt Læsning, bl. a. af Dagens Avis, der bringes af Naboens lille Søn, som han er svoren Ven med. Radio har han ikke, men han er ivrig Radiolytter under sin Aftenvisit.
- Jeg kan særlig godt lide de her. Rigsdagstransmissioner, siger han, men det sætter de unge ikke rigtig Pris paa nu til Dags, fortætter han og skotter til sine værtsfolk.

Paa Fødselsdagen i Morgen glæder han sig især til at se sin Familie samlet om sig, Sønen og Datteren, tre Børnbøn og to OldeBørn. Øsker for Dagen har han ingen af, for som han siger til afsked - og siger med Tilfredshed.

- Jeg har alt det, jeg skal brug. Naar først man er blevet saa gammel som jeg, saa mangler man ingenting.

Ditte